Her på denne side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen. Når et dyr, som har stået os mennesker nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen.
Dér er grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og har det godt. Alle dyr, som en gang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De, som var skadede eller lemlæstede, bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi husker dem og mindes dem, som de var engang. Dyrene er glade og tilfredse på nær en enkelt ting, alle som èn savner de deres kære, som engang var dem nær og som de måtte lade tilbage. Sammen løber de og leger, men den dag kommer, da et af dem med ét stopper og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen, det næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det. Det har set dig og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i et glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse, - dit dyrs trofaste øjne. Alt for længe var det borte fra dit liv, men aldrig et øjeblik fra dit hjerte. Derpå krydser I Regnbuebroen sammen…"


Direkte citeret fra Majbritts hjemmeside - Kennel-gl-landevej . Citatet har hun fået af en klient på klinikken. Forfatteren er ukendt. 

 

 

Kommentarer

13.05.2014 09:20

Cecilie frostholm

supper god historie den er så sød det får mig til at tinge på når min silke dør og jeg dør vil vi være sammen for altid

13.05.2014 09:35

Conny Frilund Ebsen

Hej Cecilie - tusind tak og der er forhåbentlig længe til inden de sker. Ha en god dag.